Grønkåls- og ostepie

8 personer
Grønkåls- og ostefyld
500 g økologisk kogt, hakket grønkål fra Sønderjydsk Kål
2 dl skummetmælk
3 æg
¼ tsk revet muskat
1 tsk oregano
100 g revet mild ost (30+)
1 tsk salt
Piedej:
225 g grahamsmel
110 g smør
8 spsk koldt vand

Fremgangsmåde
Piedej: Hak smørret og bland med mel og vand. Dejen lægges koldt ½ time. Fyldet blandes og når det er færdigt, rulles dejen ud og lægges i et ildfast fad ca. 25 x 35 cm beklædt med bagepapir. Prikkes med en gaffel og forbages 15 min. ved 225°.
Fyld: Grønkålen tøes op og de hele æg piskes med krydderierne og skummetmælk.
Tilsæt grønkålen, den revne ost og salt. Fyldet fordeles i pie’en og bages nu 10-15 min. ved 225°, derefter ved 200° ca. 30 min., i alt ca. 45 min.

Serveringsforslag
Grønkåls- og ostepie med sejfilet, råkost og grovbrød.
Al slags fisk vil passe fint dertil.

Vegetarret
Servér tærten med kogte ris pyntet med hakket persille.

Portionsfakta og Energiindhold:
1 portion Grønkåls- og ostepie, 110 g ovnbagt sejfilet, 1 skive grovbrød og råkost tilberedt af: 1 gulerod, ½ æble og 1½ spsk honing/citronsaft-dressing (forhold 2:3).

Energiindhold: Med tilbehør:
2.573KJ/613kcal
Protein: 25%
Kulhydrat 48%
Fedt 27%
Sønderjydsk Kål · Hirsevej 19 · DK-6100 Haderslev · Tlf. 7452 7092 · Fax 7453 1834 ·
Copyright 2014 - 2017 © Sønderjydsk Kål   •   Broberg Media CMS