Grønskåls- og lakseroulade

250 g økologisk kogt, hakket grønkål fra Sønderjydsk Kål
1 bdt forårsløg
150 g 1% kvark
1/2 tsk salt
1/2 tsk peber
300 g skiveskåret røget laks
2 spsk revet peberrod
75 g flødeost naturel
evt hakket rødløg

Fremgangsmåde
Tø grønkålen op. Kom grønkålen i en gryde med 1 dl vand, læg låg på og damp grønkålen i 10 minutter ved svag varme. Varm kålen igennem under omrøring, så al væde fordamper. Afkøl grønkålen.
Rens foråsløgene og hak dem fint. Vend den afkølede grønkål med forårsløg, kvark, salt og peber.
Læg lakseskiverne tæt (overlappet) på et stykke husholdningsfilm (en plade på 20x40 cm).
Hak den revne peberrod fint og rør det i flødeosten og smør det på laksen. Fordel kålblandingen på flødeosten. Rul pladen med laks og kål sammen til en roulade på den brede side og pak den ind i husholdningsfilmen.

Serveringsforslag
Servér grønkåls-lakserouladen i skiver og pynt evt. med hakket rødløg. Dertil flûtes og salat.

Tip
Lad grønkåls-lakserouladen trække i køleskabet i et par timer. Grønkåls-lakserouladen kan med fordel tilberedes dagen før, den skal serveres.

Portionsfakta og Energiindhold:
Energi pr. portion med og uden tilbehør.
1/6 af Grønkåls- og lakserouladen med 2 skiver flûte(50 g) og 150 g blandet salat

Energiindhold: Med tilbehør: Uden tilbehør:
1500KJ/360kcal 554KJ/132kcal
Protein: 24% 37%
Kulhydrat 46% 15%
Fedt 30% 48%
Sønderjydsk Kål · Hirsevej 19 · DK-6100 Haderslev · Tlf. 7452 7092 · Fax 7453 1834 ·
Copyright 2014 - 2017 © Sønderjydsk Kål   •   Broberg Media CMS