Hvidkålsgratin

2 personer
500 g kogt, hakket hvidkål fra Sønderjydsk Kål
25 g margarine
50 g mel
3 dl mælk
2 æg
½ tsk salt
rapsolie

Fremgangsmåde
Hvidkålen tøes op. Rør mel og mælk til en jævning i en gryde ved svag varme. Kom margarinen i og under stadig omrøring koges sovsen godt igennem, til sovsen er blank og glat. Hæld den op i en skål, rør æggeblommerne i en af gangen. Tilsæt hvidkål og salt. Pisk æggehviderne til skum og vend dem forsigtigt i. Smør et ovnfast fad med rapsolie og bag gratinen i ca.1 time ved 200°.



Serveringsforslag
Hvidkålsgratin med f.eks. tun og kogte, grønne bønner. Evt. stegt havkat el. stegt bacon.

Vegetarret
Hvidkålsgratin med en salat af tomater og agurker eller smeltet smør og kogte kartofler.


Portionsfakta og Energiindhold:
Hvidkålsgratin til én person samt 100 g kogte, grønne bønner og 150 g stegt tunsteak.

Energiindhold: Med tilbehør:
2685 KJ/639 kcal
Protein: 37%
Kulhydrat 30%
Fedt 33%
Sønderjydsk Kål · Hirsevej 19 · DK-6100 Haderslev · Tlf. 7452 7092 · Fax 7453 1834 ·
Copyright 2014 - 2017 © Sønderjydsk Kål   •   Broberg Media CMS