Spicy thairuller med hvidkål

250 g kogt, hakket hvidkål fra Sønderjydsk Kål
2 stk gulerødder
1 bdt forårsløg
1 stk rød snackpeber
150 g sukkerærter
1/2-1 stk chili, mild
1 bundt friske koriander
1 pk rispapir, ca 12 stk
sojasauce eller sød chilisauce

Tø hvidkålen op. Rens grøntsagerne og snit dem i tynde fine strimler (julienne). Flæk chilien på langs, fjern kernerne og hak chilien fint. Vend det hele sammen i en skål med hvidkål og hakkede koriander.
Hæld 1/2 liter kogende vand i et fladt fad og læg et rent fugtigt viskestykke på køkkenbordet. Dyp et stykke rispapir i det varme vand i 5-15 sekunder og læg det fladt på viskestykket. Fyld et par skefulde grønsagsfyld på rispapirets nederste del og rul det halvt sammen omkring fyldet. Buk enderne ind over og rul rispapiret helt.

Nyd rullerne rå med soja- eller sød chilisauce. Tilsæt evt. lidt fint strimlet stegt kyllig, oks- eller svinekød i rullerne eller servér kødet som tilbehør.

Portionsfakta og Energiindhold:
Portionsdata: 4 stk ruller pr. person

Energiindhold: 4 stk:
714 KJ/170 kcal
Protein: 9%
Kulhydrat 87%
Fedt 4%
Sønderjydsk Kål · Hirsevej 19 · DK-6100 Haderslev · Tlf. 7452 7092 · Fax 7453 1834 ·
Copyright 2014 - 2017 © Sønderjydsk Kål   •   Broberg Media CMS